Fredagsklubben i Ry

 

Så skulle fredagsklubben på sit årlige weekend tur og som de andre år var det den 2. weekend i maj, som i år var den 14-15 maj.

Overnatningen som jeg havde fundet frem til, var på Ry Park hotel, som skulle have 1980,- kr pr. par for 1 overnatning, en 2 retters menu om aftenen, morgenmad, samt 1 greenfee til Himmelbjergets golfklub. Vi skulle dog mødes på Søhøjlandes Golfklub i Gjern lørdag formiddag, idet vi skulle spille denne først. Greenfee for denne skulle hver især selv betale.

Vi var sidste år på denne bane med Men Sektion og der var flere som ikke var med som meget gerne ville spille denne og det er også en super bane, selvom den kun har nogle få år på bagen.

Erika og mig havde igen aftalt med Helen og Niels at følges af derop og at vi ville have rundstykker og kaffe med på turen. Vi mødes med dem ved OK tanken, men her kom jeg i tanke om at jeg for første gang havde glemt mit kamera derhjemme. I stedet for at køre helt til Seest valgte vi at køre hjem til Helen og Niels for at bruge deres til turen.

Så kører vi ude fra Helen og Niels Rast på vej op til Søhøjlandet

Så gik det elles op af den Jyske motorvej med rast undervej med kaffe og rundstykker. Videre op med Gjern hvor vi på vores vej mødte Bente og Leon som holdt rygepause. Vi kørte sammen herfra, men med 3 forskellige GPS'er kom vi igen væk fra dem og mødte dem igen lige før vores bestemmelses sted.

Alle var kommet og vejret så ikke for godt ud og efter vejrudsigten skulle vi have regn det meste af dagen. Dette holdt dog ikke stik, men nogle få byger fik vi dog. Jeg havde ikke lavet hold hjemmefra, så vi smed nogle bolde op for damerne og for herrerne.

Vi er alle ved at gøre klar ved tee 1 Også mig
Pigerne er også klar ved rød tee Keld hygger sig

Efter golfrunden og uden en afsluttende øl, kørte vi til Ry Park hotel for her at få vores øl. Vi havde jo alle øl og andre skarpe med hjemmefra som vi ville indtage på værelserne. Vi ankom til hotellet og fik værelser på 1.sal i den gamle afdeling. Vi fik dog noget af en overraskelse, idet ingen af værelserne var rengjorte. Vi henvendte os i receptionen som fortalte at de havde fået en klarmelding fra stuepigerne at alt var klar. De forsøgte at få fat i dem, men de var gået hjem. Vi fik så lov at gå i baren for at drikke en stor øl på deres regning, mens de fandt ud af en anden løsning. Til sidst fik vi nye værelser på 2.sal helt for os selv, så her kunne vi godt larme en del.

Gratis øl i baren på Hotel Ry Park Vi nyder det mens de fandt nye værelser til os

Vi fandt straks de våde varer frem og fik os alle bænket på Helens og Niels værelse. Megen plads var der ikke, men med nogle i sengen, andre på gulvet og igen nogle på forskellige stole gik det helt fint.

Der var trængsel inde på Helen og Niels værelse

Vi havde bestilt tid til aftensmaden til kl. 19.30, så et hurtig bad, nyt tøj, så var vi klar til at gå til bords. Vi bestilte en god flaske rødvin til maden som bare var i orden. Efter maden skulle vi have overdraget pokalen til dagens vinder. Jeg havde som noget nyt indført ligesom vi har med vores familiegolf, at vinderen arrangerer næste års tur. Da jeg vandt sidste år, havde vi købt en gave til 1 og 2 pladsen. Ligeledes havde Jane og Leo medbragt en præmie til tættest flaget på 2 par 3 huller.

Vinderen Bente modtager pokalen Der bliver hygget ved maden

Tættest flaget på forni blev mig og tættest flaget på bagni blev Per, idet han også var den eneste som fandt green. 2.præmien til dagens scorer blev Helen og 1.præmien, samt arrangør af næste års tur blev Bente.

Efter alt dette gik vi i baren, idet aftenskaffen også var med i prisen. Vi sad så her til ud på de små timer.

Kaffe og drinks inden sengetid

Næste morgen fik vi pakket i bilen og gik så til morgenmaden. Nogle havde fået betalt for opholdet og andre ikke. Niels var dog vaks, idet han kom ind til mig om spurte om ikke prisen for opholdet var sådan og sådan, for på hans regning var der taget for meget. Det viste sig alt de alle havde betalt for meget og heldigvis havde jeg bekræftelsen med, så de måtte tilbagebetale kr. 180,- pr.par.

Vi kørte så fra Ry og de få km ud til Himmelbjergets golfklub som vi skulle spille. Erika og mig havde spillet deres par 3 bane en hel del gange, idet datteren var medlem her og tog sit DGU kort her, men den store bane nåede vi aldrig at få spillet. Heller ingen af de andre havde spillet banen før.

Så bliver der pakket ud på Himmelbjergets golfklub Vi var i god tid, så der ventes
Leon og mig på teestedet på hul 5. Der er ikke megen plads Og så gav det ellers hagl. Erik og Kjeld er midt på banen. Leo gemmer sig oppe til højre

Banen var let kuperet og de første huller var åbne, mens stort set resten var i eller omkring skov og granskov. Jeg syntes det var en super bane og igen var vi nogenlunde heldige med vejret - og dog. Hul 10 som lå højt og helt åben, trak det op til en ordentlig gang regn, så mig, Niels og Leon som gik i den 2 sidste bold havde travlt med at spille hullet færdig så vi kunne komme over til tee stedet på hul 11 som lå i granskoven. Vi var også kun lige kommet derover, så gav det sig til at hagle og der kom så meget at green var helt hvid. Vi kunne fra hvor vi stod se sidste bolde som var Erik, Kjeld og Leo krybe ned bag deres bags med paraply.

Efter runden var det meningen at vi ville spise i klubhuset, men de havde nogle meget høje priser, så man valgte at spise undervejs hjem. Erika og mig havde en aftale med datteren i Århus om at vi kiggede ind, så mens de andre kørte mod Kolding kørte vi til Århus.

Se alle billederne fra turen her

Bjarne Andersen Maj. 2011