Weekend tur til Hotel des Nordens - September 2008

Weekenden den 6-7 September skulle vi og 3 andre par fra fredagsklubben på vores årlige tur. Igen i år skulle vi overnatte på Hotel des Nordens som ligger lige over grænsen ved Kruså.

Vi blev desværre kun 3 par i år, idet Niels var kommet galt af sted med sin skulder og ikke kunne spille, så derfor melde de fra.

Foran klubhuset i Løjt som ikke er så stor

Vi mødes alle på Åbenrå golfklub bane i Løjt, hvor vi skulle spille om lørdagen inden vi drog ned til hotellet. Erika og mig havde aldrig spillet banen før og det viste sig også at den ikke var helt nem at spille. Der var temmelig mange blinde huller ellers var det en fin bane og vejret viste sig fra den smukke side med solskin det meste af dagen.

Efter en god runde golf fik vi en velfortjent øl, som den glade taber gav og vi blev enige om at finde en pølsevogn på vores vej da vi var blevet godt sultne og der stadig var noget til at vi skulle spise til aften.

Inden vi tjekkede ind på hotellet, skulle vi lige have handlet lidt som vi kunne nyde oppe på vores værelser. Vi blev enige om at få pakket ud og derefter at mødes på Laila og Jans værelse for lige at tanke op.

Efter morgenmaden fik vi tjekket ud og kørte så til Rinkenæs, hvor vi skulle spille Benniksgård som ligger lige ned til Flensborg fjord. Vejret om søndagen var endnu bedre som om lørdagen og der var stor aktivitet på vandet med utrolig mange både. Banen har vi spillet før, så den kender vi alle, men de havde dog vendt for og bag ni. Sconene var ikke prangede, men ok. Efter en rigtig god dag kørte Erika og mig forbi Sønderborg for at besøge min mor på sygehuset.

Bjarne september 2008