Vores sommerferie i år var noget tidligere end den plejer, idet vi i år har uge 25-26 og 27. Grunden var at Erika ikke kunne få det til at gå op i en højre enhed med sine kollegaer. Dette har selvfølgelig sine fordele og ulemper. Ulempen er at når vi igen begynder at arbejde så tager de andre på ferie, men fordelen er at der ikke er så meget ferietrafik på vejene og der er slet ingen problemer med at køre ind på en campingplads og få en plads.

Det var meningen at vores tur i år igen skulle gå til Kroatien, men det satte vores datter og svigersøn en stopper for. De kom nemlig og spurte om de måtte låne campingvognen i 14 dage efter os. Dette var der ingen problemer i, men da datteren så spurte om de kunne overtage vognen et sted sydpå, men ikke alt for langt væk, da det var første gang at de skulle køre uden for landes grænse. De ville max køre 1000 km hjemmefra og stadig have godt vejer og spurgte os hvor de så skulle campere blev vi enige om at Alsace var et godt udgangspunkt for deres første ferie med vognen, men godt vejr kunne vi ikke love dem.

Da vi heller aldrig har været i Alsace blev Erika og mig enige om at lave vores ferie om da der var for stor en omvej at køre til Alsace fra Kroatien. Vi blev enige om at starte vores ferie i bunden af Tyskland, nemlig Schwarzwald som heller aldrig var blevet besøgt og slutte i Alsace. Hvad vi skulle der imellem tog vi som det kom, måske blev vi i dette område, men det skal tiden vise. 

Dag 1 – Lørdag den 17 juni   750km

Vi startede hjemme fra Kolding lørdag morgen kl. 08.00 og ville køre så langt som vi nu kunne uden at skynde os af sted, det var trods alt ferie.

Jeg var sikker på at vi kom til at holde i kø i Hamborg som så mange gange før, men her var slet ingen problemer og på resten af turen sydpå gled trafikken uden problemer. Man kan hurtig se at vi var tidlig på den i år da ferie trafikken slet ikke var startet endnu. Med mange smøg og strække ben pauser nåede vi til lidt syd for Frankfurt inden vi kørte af motorvejen for at finde en campingplads for natten. Den lå lige op af motorvejen, dog uden at forstyrre vores nattesøvn. Vi ankom til denne plads kl. 19.30  og kom i snak med et par fra Norge med 2 små børn som skulle til Spanien.

Dag 2 – Søndag den 18 juni  240 km

Vi sov længe da vi kun havde  250km denne dag til vores første bestemmelses sted. Turen ned af motorvej 5 gik uden problemer og uden den store trafik. Den campingplads som vi havde udset os ligger helt nede til den CH grænse og kun 50km fra Basel. Vi var fremme ved middagstid og fik en fin plads. Resten af dagen gik med at slappe af. Det var utrolig varmt den dag og temp. Nåede over 30 gr.

Lidt om campingpladsen: Pladsen har et stort lignende drivhus som fungerer som samlingssted og de dage hvor vi var der havde man sat et stort skærm op som man så fodbold på. Ved siden af var der en sø som blev renset af pumper. Vandet blev filtreret op i et bassin med bare planter som tog alt skidtet og blev derefter ledt tilbage i søen. Utrolig dejlig sø at bade i. Ellers var pladsen meget rolig da vi jo kom inden det store rykind så pladsens beboer var næsten udelukkende pensionister. Dagen sluttede med lyn og brag og lidt regn.

Dag 3 – Mandag den 19 juni  75 km

Vejret var ikke helt så godt fra morgen stunden så vi blev enige om at tage den nærliggende golfbane nærmere i øjesyn for at se om det var en bane vi ville spille. Den så utrolig flot ud så vi bestilte en tid til dagen efter. Derefter skulle vi finde et sted at handle og vi satte navigation til at finde et butikscenter og valget faldt på et stort center som lå klods op af den CH grænse. Når man forlod parkeringshuset skulle man indordne sig i den rigtige bane, idet den ene bane gik ind i Tyskland igen og den anden bane gik til både CH og Frankrig. Vi fik oset og handlet det ind vi p.t. stod og manglede. Tilbage på campingpladsen blev der slappet af. Dagen sluttede igen med en ordentlig gang regn og torden.

Dag 4  Tirsdag den 20 juni   20 km

Vi stod tidlig op til godt vejr og gjorde os klar til en gang golf på Bad Bellingen golfplads. De havde 2 18 hullers baner og var i gang med at bygge 2 mere, men ovre på den franske side. Greenfee kostede 40 EURO pr. person, så den lå i den dyre ende. Vi kom til at spille med 2 damer som var medlemmer af klubben, så de kendte banen. Der var utrolig varmt, så de 2 damer forlod os efter de første 9 huller, mens vi gik videre, vi havde trods alt betalt næsten 750,- kr. inkl. Vogn.

Banen lå meget smukt med udsigt over til Frankrig og ned over Rhinen. Vi spillede den bane som hed Quellenhof. Med 5 streget huller kom jeg dog ind med 35 point og Erika med 29.

Vi fik en god snak med damerne og det var vist ikke penge de manglede. Jeg kunne forestille mig at de spillede golf mens manden gik på arbejde. Et års medlemskab kostede ca. 10.000,- kr. og det syntes de damer var billig og det kunne jeg jo kun give dem ret i J UHA-UHA .

Da vi kom ind i klubhuset var en kold øl på sin plads, da alt tøj som vi havde på var driv våd, så den smagte dejlig.

Tilbage på campingpladsen blev der slappet af resten af eftermiddagen og som de andre dage sluttede dagen med et enkelt knald – altså torden knald.

Dag 5  Onsdag den 21 juni  120km

Vi havde talt en del med genboen som kom fra Koblenz og havde været her i mange år og kunne fortælle hvad der var vær at se, så da han foreslog en rute op i bjergene blev vi enige om at tage den. Vi startede fra pladsen som ligger i nærheden af byen Steinenstadt og kørte op til byen Badenweiler som er kendt som kurby. De helbredende kilder i byen var allerede kendt i romer tiden. I byen findes der også en flot kur park anlagt i Engelsk havestil. Badelandet Cassiopeia Therme i kur parken byder på både indendørs og udendørs bassiner, saunaer, massage m.m.

Herefter kørte vi af meget snoede veje videre op, for at komme op til byen Todtnau som er kendt for Tysklands højeste vandfald som falder 94m. I hele området er der små stier hvor man kan gå både op langs vandfaldet og helt ned i bunden.

Fra toppen af bjerget kørte vi ned af en anden rute over byen Staufen og tilbage til campingpladsen. For en gang skyld holdt vejret sig fint hele dagen uden torden eller regn.

Dag 6  Torsdag den 22 juni  105km

Vi stod op til en gråvejrsdag og sad over morgenkaffen og snakkede om hvad vi skulle lave den dag. Da vejret ikke var til almindelig afslapning, blev vi enige om at køre op til Freiburg som har ca. 200.000 indbygger. Freiburg er en stor universitetsby med 25.000 studerende. Det første man lægger mærke til når man går i gaderne er de rivende vandløb som løber overalt i gaderne. De kaldes også Bächle. Disse rendesten stammer fra middelalderen og har aldrig været kloakeret, men er med til at holde byen kølig og ren. De strækker sig over 12 km overalt i den indre by. Midt i byen står domkirken med sit smukke tårn som er bygget i den gotiske periode i midten af 1300 tallet. Inde i kirken, som er meget stor, er der temmelig mørkt men alle de bly indfattede vinduer er utrolig smukke. Har man lyst til at komme op i kirketårnet kan dette lade sig gøre.

Efter et par timer rundt i byen, kørte vi op for at se om ikke vi kunne finde udkigs tårnet som ligger på Schlossberg. Man kan tage svævebanen nede fra byen op midt på bjerget og så herfra gå resten af vejen. Vi kørte dog det stykke op og gik så af små stier op og op til vi til sidst var oppe ved tårnet. Tårnet er bygget i stål og op til den øverste platform er der 30 meter men flot udsigt over Freiburg.

Det var tid til at vende hjem til campingpladsen igen. Der var rejst en del denne dag, men vi er sikker på at der nok skal være rykind her til weekenden.

For første gang siden vi ankom måtte vi have lange bukser på og en trøje, men vores flinke naboer sagde at de næste dage igen ville blive fine.

Dag 7  Fredag den 23 juni  20km

Som man kan se på kilometer tallet skete der ikke så meget denne dag. Dagen startede overskyet, så vi blev enige om at se lidt nærmere på den anden golfbane som lå i byen Kandern ikke mange km herfra. Allerede ved indkørslen kunne man se at her var der da vist for dyrt at spille og dette kom også til at holde stik. Banen lå utrolig smuk lidt oppe i bjergene og selve banen var en del kuperet. Selve klubhuset var noget eksklusiv og da jeg fik spurt hvad greenfee kostede, var det godt nok ikke her vi skulle spille – man er vel sønderjyde trods alt, selvom mit motto er at i ferie er det lige meget, men,men. Greenfee kostede 70 EUR pr. person, så omregnet er det over 1000,- kr. for os begge og det er lige lidt for meget til en sønderjyde.

Vi blev enige om at køre en tur til byen Müllheim for at handle lidt ind, men på vejen dertil så jeg at der var vin salg og smagning fra en fabrik (dem er der flere af i området) og da vi stod at manglede vin kørte vi derind. Jeg fik smagt på nogle stykker og valget faldt på en fra området og der blev købt et par flasker. Nu skal man jo ikke købe for mange, idet vi jo kan besøge de andre også og her købe og SMAGE deres produkter. Vejret var blevet kanon godt i mellemtiden og vi valgte at køre tilbage til campingpladsen for at nyde solen. Temp. kom op på ca. 30 gr og vi fik en del sol denne dag. Mens jeg sidder og skriver disse linjer er kl. 20.00 og jeg sidder stadig kun i shorts.

Dag 8  Lørdag den 24 juni 10km

Vi stod op til det flotteste vejr og temp. kom i løbet af dagen igen over 30 gr. Så derfor var lysten ikke til de store aktiviteter. Vi manglede dog både noget til spisning og lidt af de våde varer, så vi kørte kun ind til det nærmeste supermarked og resten af dagen blev der slappet af og badet.

Indtil nu har der ikke været mange på pladsen da vi jo er så tidlig på den i år, men denne dag begyndte de at komme. Børn havde vi næsten slet ikke oplevet på pladsen den første uge, men nu kom der liv på pladsen og ikke kun pensionister og så selvfølgelig de unge fra Danmark. Vi var i øvrig de eneste fra Danmark på pladsen, så det tyske sprog blev pudset godt af.

Som mange sikkert ved spillede Tyskland mod Sverige denne aften, så da de vandt blev der festet på pladsen. Der er sat en storskærm op, oppe i det store drivhus lignende hus og her kunne man følge med i alle kampe.

Dag 9  Søndag den 25 juni  15km

Igen stod vi op til smukt vejr og uroen var begyndt at melde sig i mig. Golfkøllerne skulle ud og luftes, men da det både var utrolig varmt og prisen i weekend er noget dyrere blev vi enige om at vente til mandag, hvis det da ikke er for varmt.

Der var byfest i byen Bad Bellingen som fejrede 1000 år dag, så der tog vi hen for at kigge det lidt nærmere i øjesyn. Der var stor loppemarked og ridderfest oppe i byen, med alt hvad tyskerne nu stabler på benene af drikke og spisesteder. Der var optræden i ridderkampe, musik og man kunne sågar få et indblik i hvordan de lokale vinbønder dyrkede og høstede deres vine. Man skulle ikke tro at man kun var i Schwarzwald og ikke i f.eks. Kroatien, så var det at gå rundt.

Nu er dette hjørne, også Tysklands mest solrige område og vel derfor har de så mange vinmarker her.

Som mange af de andre dage trak der store sorte skyer op til aften med torden og regn. Det er dog ikke de store mængder regn vi får, hvis vi da får noget og det har noget at gøre med bjergene i baggrunden og Rhinen til den anden side af os – det siger i hvert tilfælde vores nabo som har camperet her i mange år. Nu håber jeg bare at vejret har ændret sig en smule så det ikke bliver for varmt i morgen, for nu trænger jeg til at få spillet golf igen J

Dag 10  Mandag den 26 juni 20 km

Vejret var rigtig golfvejr (i hvert tilfælde da vi stod op) så vi blev enige om at køre op til Bad Bellingen for at spille de 18 andre huller. Denne bane hedder Kapellenberg og er noget svære end den anden og med 2 slag mindre tildelte. Vi havde ikke bestilt tid, men der var heller ingen ventetid, så vi gik en 2 bold. De første 9 huller var på den ene side af højde draget op mod bjergene og de sidste 9 var ned mod Rhinen med en fantastisk udsigt over til Frankrig og ned over Rhinen. Specielt tee stedet ved hul 12 var fantastisk. Da der var langt til den 4 bold  som kom efter os var der på teestedet 2 stole, så her fik vi spist vores medbragte mad med denne fantastiske udsigt. Spillemæssig var denne dag ikke noget at skrive hjem om, men der var også blevet utrolig varmt igen. Erika kunne næsten ikke slæbe sig igennem de sidste huller. Banen var en hel del kuperet.

Aftenen sluttede med en ordentlig omgang blæst, regn og torden, man kunne næsten sige som hver dag.

Dag 11  Tirsdag den 27 juni 50 km

Vejret startede lidt gråt, men sluttede smukt, så vi ville lige se en anden golfbane, som skulle ligge midt mellem Tyskland og Frankrig ikke langt fra hvor vi boede. Grænsen mellem Tyskland og Frankrig går midt i den gamle Rhin. Når jeg skriver den gamle er det fordi der går den gamle Rhien og lidt længere inde i Frankrig går den nye og her midt mellem den gamle og den nye på en ø, ligger Golf Du Rhin. Banen er utrolig flad og de er vist ikke særlig interesseret i greenfee spiller, idet det koster 70 EUR pr. spiller for at spille her og det ville vi trods alt ikke betale.

Vi kørte så videre til den Franske by Mulhouse, hvor vi fandt et stor indkøbscenter hvor der blev handlet ind.

Tilbage på pladsen skulle jeg huske at ringe til min mor, idet hun fyldte 84 år og skulle lige have en lille sang og tillykke. Vores navigation gik i stykker, så resten af turen går med det gamle kort.

Dag 12  Onsdag den 28 juni 0 km

Dagen blev brugt på at gøre markisen ren, idet vi holdt under et egetræ, så den var blevet noget klæbrig og beskidt. Vi fik ligeledes gjort campingvognen så nogenlunde ren. Vi var kommet godt i snak med et tysk par på vores alder og de havde spurt om ikke vi ville med ud at spise en aften da de kendte et rigtig godt sted ude på landet og da det var vores sidste dag i det sydtyske, blev det denne aften. Vi kørte med i deres bil og det var et lille hyggelig gasthof lidt ude på landet. Der var så meget mad at vi kunne have delt 1 portion, men det smagte pragtfuldt.

Tilbage på campingpladsen blev vi enige om at sætte os sammen og der blev sat lidt forskelligt  af drikkevarer på bordet. Ved siden af os var der også et par fra Holland som lige som os skulle videre dagen efter og jeg spurte om ikke de ville sætte sig til os og sådan endte en hyggelig aften. Det er nu lidt synd at man først den sidste aften kommer hinanden så nær.

Dag 13  Torsdag den 29 juni  115 km

Efter morgenkaffen tog vi afsked med vores naboer og kørte til vores næste bestemmelsessted, Ribeauvillé i Alsace. Da vores navigation jo var gået i stykker blev der kørt efter kort og selvfølgelig kørte vi forkert flere gange og da vi endelig nåede frem til campingpladsen Municipal var vi 2 min for sent – der var middagslukket fra 12.00 til 14.00, så der var ikke andet at gøre end vente.

Da de kom efter middag blev vi mødt af ægteparret Drescher og da konen talte perfekt dansk følte vi os med det samme velkommen. Der var utrolig mange dansker på pladsen. Efter opsætning fik vi IGEN en gang torden og regn. Efter 1 time holdt det op og vi gik en tur op i byen som viste sig at være utrolig smuk med masse af gamle huse, en rigtig smuk by som skal besøges flere gange.

Det var efterhånden igen blevet meget varmt så der blev slappet af og lige som vi skulle til at spise og havde dækket op ude kom der et ordentlig uvejr med kraftige vinde og kraftig regn og torden, så vi blev nød til at trække ind i vognen. Lynet slog ned lige ved siden af pladsen så vi sprang en ½ meter op af sædet, men til aften var der fint igen og de næste dage melder de over 30 gr. 

Dag 14  Fredag den 30 juni  58 km

Vi startede dagen med at køre op i byen for at handle, idet vi IGEN manglede bl.a. drikkevarer og efter aflæsning gik vi op i byen hvor de har en Internet cafe hvor vi lige kunne checke mail og skrive sammen med Rikke som jo skal ned og overtage campingvognen her på pladsen efter os.

Vi kørte en tur af vin ruten som strækker over 170 km. Vi kørte nordpå og efter ca. 10km går der en vej op i bjergene til slot Koenigsbourg. Slottet ligger på en bjergfremspring på bjerget Stophamberch. Dette slot lå strategisk rigtig oppe på bjergfremspringet hvor de handelsrejsende skulle igennem. Slottet nævnes første gang i det XII århundrede og har siden haft forskellige beboer. I 1479 overgik det til Tierstein familien som udbyggede det med artilleriforsvar. Under trediveårskrigen mod svenskerne holdt de stand i over en måned, men slottet endte med at blive plyndret og nedbrændt. Derefter lå det forladt i mere end to og et kvart århundrede indtil i 1865 hvor byen Selestat fik det i besiddelse, men herefter forærede det til den tyske kejser Vilhelm II. Vilhelm overlod restaureringen til arkitekt Bodo Ebhardt som startede i år 1900 og var færdig i år 1908. Er man på disse kanter må man ikke snyde sig selv for at se dette flotte slot. Vi har set en del slotte, men dette er et af de flotteste vi har set og så utrolig flot restaureret.

Dagen bød på solskin HELE dagen og her kl. 21.30 sidder jeg stadig kun i shorts.

Dag 15  Lørdag den 1 juli 50 km

Vi begav os ud på vin ruten mod Colmar, men ville lige forbi en golfbane som lå lidt væk fra vejen på vores rute til Colmar. Det var planen at vi ville spille en gang golf mere inden vi skulle hjem, men da vi så banen og prisen blev dette ikke til noget. Banen lå op af en bjergskråning. Vi har mange bakker hjemme på vores bane, men dette overgik alt hvad vi endnu har set. Det var næsten umulig at komme rund, medmindre man lejede en bil og dette var også dyrt. Pris inkl. Vogn for os begge blev lidt over kr. 1000,00 og det ville vi dog ikke betale. Der var desværre ikke andre baner i vores område så vi må vente til vi kommer hjem. Vi kørte videre til Colmar og fik gået en del i gennem denne gamle smukke by.

Resten af dagen blev brugt ved campingvognen med at se fodbold og grille.

Naboen havde været oppe og se starten på Tour de France i Strassburg og det ville jeg i grunden også godt have været, men da de kom ned af i vores område dagen efter, fik jeg Erika overtalt til at tage dertil dagen efter.

Dag 16  Søndag den 2 juli  75 km

Dagen skulle bruges på Tour de France og det var noget jeg har set frem til igennem mange år. Vi har før haft mulighed for det når vi har været i Frankrig, men Touren har aldrig været så tæt på os som nu. Jeg havde set på kortet hvor de kom igennem og valget faldt på byen Barr som ligger på den sidste 1/3 af dagens etape inden de kører over til Tyskland. Vi kørte derop af vin ruten og ville besøge en vinbonde på vejen men han havde lukke om søndagen, så vi kørte videre til Barr, hvor vi fandt en p.plads til bilen og tog vores klapstole, dannebrog og drikkevarer med op i byen og fandt os en fin plads lige før de skulle dreje skarpt rundt til venstre. Vi var der kl. 12.00 men først kl. 14.20 begyndte hele optoget af reklamevogne at komme, men sikken en oplevelse. Der blev smidt alt verdens ting ud til os publikum, kaps banner m.m.

Det var et helt cirkus som selv Erika syntes var alle tiders. Kl. ca. 15.40 kom så de første rytter bestående af 4 mand og derefter igen en lille gruppe inden hele hovedfeltet kom susende. Jeg fik viftet med dannebrog og taget en masse billeder. Lige efter alle rytterne kom så følge bilerne og da CSC med Bjarne bag rattet og B.S. ved siden af blev der viftet med dannebrog og de smilede tilbage til mig og stak hånden op gennem soltaget og vinkede igen, med tommelfingeren opad.

Vi var heldige at komme hurtig derfra igen da det var slut og tog motorvejen tilbage til pladsen, hvor der blev slappet af og grillet igen. En kanon oplevelse som vi ikke ville have været foruden.

Dag 17  Mandag den 3 juli  80 km

I dag ville vi på bjergkørsel. Vi ville udforske lidt af bjergkæden Volgeserne som vi har udsigt til fra pladsen. Vi kørte fra Ribeauville og tog D416 op mod Ste-Marie-Aux-Mines hvor der bare gik opad i det ene hårnålesving efter det andet. Jeg havde regnet med at byen var værd at besøge, men der var ikke noget at komme efter. Fra byen Ste-Marie-Aux-Mines fulde vi D48 op mod Col Des Bagenelles som har en fantastisk udsigt ned i dalen til  Ste-Marie-Aux-Mines. Her på toppen er der også ski lifte m.m. til vinter sport. Jeg kunne ikke overtale Erika til at køre de sidste 7 km op til Col du Bonhomme, så i stedet fuldte vi D48 ned til byen Bonhomme. Her fra toppen gik det kun nedaf og i Bonhomme kørte vi ned af D415 til Kaysersberg som vi havde hørt skulle være en smuk by og dette holdt også skik, men vi kom desværre i middagslukningen som her i Frankrig er mellem 12.00 og ca. 14.00-14.30. Men byen er utrolig smuk med en masse gamle huse helt tilbage til femten hundrede tallet. Fra Kaysersberg fulde vi vin ruten ned til Kientzheim, hvor der ligger en Fransk kirkegård oppe på toppen, omgivet af vinmarker fra 2 verdenskrig. Nu var tiden inde til at vi fik besøgt en vinbonde for at købe noget godt vin her fra Alsace, men hvem skal man køre ind til. De ligger som perler på en snor med få hundrede meters afstand. Valget faldt på en vinbonde i byen Mittelwihr hvor vi fik smagt på diverse vine. Vi fik købt en kasse Pinot Gris Reserve fra 2004 som vi syntes smagte fortræffelig. Desuden købte vi en flaske Cremant som er en mousserende vin lavet efter champagne metoden.

Vi kørte forbi supermarked hvor Erika købte lidt forskelligt ost med hjem og så blev den første flaske ellers åbnet og der kom ost på bordet – uhm.

Nu kunne vi for første gang i ferien mærke at der var blevet ferie i Danmark, idet børnefamilierne begyndte at vælte ind på pladsen, med den uro som det nu giver. De sidste 14 dage har vi næsten kun været sammen med pensionister. På pladsen er næsten halvdelen af dem alle dansker, Dem vi snakker med har hørt fra nogle at den skulle være fin og det må siges at holde stik.

Hver aften til spisetid får vi besøg af en eller to storke som går rund og tikker med. Man skulle tro at de kendte klokken og at der var kommet nye campister til, for de gik lige hen til alle de nye og selvfølgelig også til vi andre som gav dem lidt en gang i mellem. Den ene gang lykkes det mig at fodre den ene med hånden så tamme var de.

Nu nærmer slutningen sig også på vores ferie, men vi har da 4 dage endnu og i morgen skal vi på marked.

Dag 18  Tirsdag den 4 juli  30 km

Selestat ligger kun små 15 km fra campingpladsen og efter hvad lejerchefen sagde skulle de have områdes største marked om tirsdagen, så efter morgen kaffen kørte vi dertil. Ganske rigtig så var det et kæmpe stort marked, men de lukker ned kl. 12.00 så vi fik ikke set det hele, men det vi så var nu også nok. Der var alt fra sko, undertøj, tøj, mad m.m. på dette store marked, så selv for mig var der noget at se på.

Dag 19  Onsdag den 5 juli  135 km

Et stykke herfra oppe i bjergene skulle der ligge en gammel KZ lejer som var den eneste som var blevet bevaret i Frankrig. Nazisterne åbnede lejren den 1. maj 1941 på Mont-Loise bjerget og lejren fik navnet Struthof. Vi kørte af snoede veje derop og på vejen ned til lejren var der skiltet med stille område. Der var mange tyske busser med skolebørn som fik rundvisning. Der var bygget et stort monument hvori der var film, billeder m.m. fra tiden. Derfra gik man et lille stykke inden man gik ind af hovedporten som stadig er bevaret. Det meste af lejren blev i 1954 revet ned da det var så ringe at det lige var ved at falde sammen, men 4 barakker var der dog tilbage, samt alle vagttårne, pigtråd m.m. Hele lejren lå ned af en stejl skråning, hvor de 2 nederste barakker var henholdsvis en fangebarak i fangelejren og et krematorium. I krematriumet blev der ligeledes lavet forsøg med fangerne af forskellige grusomme art. Lidt længere ned af vejen havde man i starten et gaskammer indtil man et par år efter fik ovnen. I alt var der 52000 fanger fra hele Europa i eller igennem lejren. De 22000 kom aldrig ud. Tyskerne stak af fra lejren i September 1944 og lod fanger være fanger og den 23. November fandt soldater fra USA lejren.

Lejren er blevet et mindemonument som General de Gaulle åbnede i 1960.

Nu er det første gang at vi besøger en KZ lejr med alle de grusomheder som de nu engang har båret på, men jeg mener at alle bør besøge sådan en lejr, så vi aldrig få sådan nogle igen.

Dagen var utrolig trykkende og meget varmt og til spisetid fik vi da også regn og torden.

Dag 20  Torsdag den 6 juli  0 km

Dette var vores sidste hele dag og den blev brugt til at pakke alt vores tøj ud af campingvognen, idet vores datter Rikke vores svigersøn og 2 børnebørn skulle komme fredag morgen og overtage vognen efter os. Vi blev budt over til en øl hos et par fra Åbenrå som lå skråt over for os og senere på dagen inviterede vi parret fra Padborg over til at smage den vin vi havde købt og lidt efter kom parret fra Åbenrå hjem og de blev også inviteret over, så det var rigtig hyggelig.

Vi fik en SMS fra datteren at de kørte fra Jordrup kl. 21.00 så børnebørnene kunne sove hele vejen.

Dag 21 og 22  Fredag og lørdag den 7-8 juli  1010 km

Vi var kun lige stået op da vi fik en SMS fra vores datter at de var ca. 75 km fra os så vi godt kunne have morgenkaffen klar og kl. 09.00 var de fremme. Det var utrolig dejlig at se børnebørnene og datteren efter 3 uger. De fik pakket deres ting over i campingvognen og så gik svigersønnen og datteren så ind for at sove et par timer, mens vi legede med børnebørnene. Vi blev til om eftermiddagen og da kl. var 17.00 tog vi afsked med dem og begav os mod Danmark.

Jeg sat bag rattet til på den anden side af Kasselbakkerne hvorefter Erika kørte 2 timer mens jeg fik lukket øjnene lidt. Derefter kørte jeg igen til ca. 50 km før den danske grænse hvor Erika så kørte resten af vejen hjem hvor vi ankom kl. 03.00.

Vi valgte at lade det hele blive i bilen og hoppe direkte i seng og fik 5-6 timer inden vi stod op og fik tømt bilen og Erika begyndte at vaske og jeg gik i haven.

Endnu en dejlig ferie var slut.

Bjarne - Sommeren 2006