Sommerferien 2011

 

Fordord

Vi havde i år 4 ugers ferie, nemlig i uge 27-28-29 og 30. Den første uge havde vi 2 Af vores børnebørn med på Jambo camping i Blokhus. Det blev en dejlig uge både for ungerne og for os bedsteforældre.

Vi hygger ved morgenmaden, med godt vejr Vi er på udflugt

Det meste af landet havde dårlig vejr denne uge, men i Blokhus havde vi det fineste vejr hele ugen. Vi kørte derop i regnvejr og hjem i regnvejr, men mens vi var der var det bare fint. Vi sad ude hver dag og fik morgenmad og aftensmad hvor vi grillede. Vi havde besøg af mine 2 kusiner Kirsten og Mona, samt Monas mand John. Dejligt at se dem igen.

Vi kom hjem fredag i uge 27 og kørte så ”rigtig” på ferie søndag morgen. Vi havde snakket en del om hvor vi skulle tage hen og det første valg faldt som altid på Østrig. Jeg havde så fundet en rute og nogle steder som vi ville besøge, men lige pludselig snakkede vi så om at tage til Sverige igen for at spille gold og se noget. Vi købte så Turen går til Sverige og lavede så her en rute over til Åland og videre op til nogle af de store søer og så her tage færgen hjem fra Göteborg. Mens vi så var med børnebørnene syntes Erika at nu kunne det være hyggelig at køre rundt i Danmark i 3 uger. Dagen før vi skulle køre faldt valget så på Østrig igen.

Søndag den 10.juli  Kolding – Issigau  km 750

Vi kørte fra Kolding kl. 06 og turen gik fint, idet der ikke var den store trafik. Vi havde på forhånd valgt at dreje fra A7 ved Hannover og over på A2 mod Berlin for at tage den vej ned. Den har vi taget før og vi syntes den er noget bedre, idet der ikke er så megen trafik og ikke så megen vejarbejde.  En af vores rast var tilfældig lige på den gamle ØST-Vest Tyske grænseovergang og her var et museum som vi lige ville kigge lidt på. Hele den gamle overgang har de bevaret. Sjovt at se alt det som man ikke måtte tage med over grænsen til Øst. Selv Legoklodser måtte ikke indføres.  

Den gamle grænseovergang mellem øst og vest Lastbil ved den gamle grænse

Vi havde læst om en campingplads ca. 750 km fra Kolding som vi ville overnatte på.  Campingpladsen lå 5 km fra motorvejen og hedder Schlos Issigau. En lille fin plads hvor der kommer mange danskere ind for natten inden turen videre. Vi  var fremme på pladsen omkring kl. 16 og var godt trætte og svedige idet der var utrolig trykkende og 24 gr. Vi fik et bad og gik så op for at få en kold fadøl og her følge den trafik som var af danskere som skulle ind for at overnatte. Efter aftensmaden fik vi lyn, torden og regn det meste af natten. Vi gik tidlig i seng for at være udhvilet til dagen efter.

Indgangen til campingpladsen Schlos Issigau Vi sidder og får en kold øl efter en lang dag bag rattet

Mandag den 11.juli  Issigau – Berchtesgarten  450 km

Vores GPS  er gået fuldstændig bananas, idet den tager de små veje i stedet for motorvejen. Så vil den på på motorvejen og så igen ned. Sådan har den opført sig både i går og i dag. Det er sku da godt at vi har kørt vejen mange gange før. Den kan fint finde ind til vores bestemmelses sted når vi er i nærheden, men ellers  kører vi efter vejskilte.

Motorvejn mellem München og Satzburg Chefen

Vores tur skulle jo starte ved vores foretrukne campingplads helt nede i bunden af Østrig ved Wörthersee lige på grænsen til Slovenien, men vi valgte at køre ind til Familien Camping Allweglehen i Berchtesgarten som vi har besøgt før for mange år siden.  Her ville vi spille en gang golf og blive et par dage inden turen gik videre sydpå. På turen i dag var der megen mere trafik, fordi alle lastvogne var kommet på gaden og specielt da vi nærmere os München.  På stort set hele turen i dag var vejene op og ned og her mangler jeg vores ”gamle” Suzuki  trækker. Op af bakkerne kom vi da, men jeg kan godt mærke at vi nu kører benzin. Vi kørte over grænsen til Østrig og kørte ca. 11 km hvorefter vi drejede fra og igen krydsede grænsen, men denne gang til Tyskland idet Berchtesgarten ligger i et lille hjørne af Tyskland lige ind til Østrig. Vi kunne huske fra sidst vi var her at vejen op til campingpladsen var MEGET stejl og dette holdt da også stik. Vi måtte ned i 1 gear for at komme op til pladsen.

Vi nyder det gode vejr og udsigt på Camping Allweglehen i Berchtesgarten Udsigt op mod Tysklands højeste bjerg

Pladsen er drevet af en hel familie og det var sønnen og hans far der tog rigtig godt imod os. Vi fandt en plads på de nye terrasser de havde fået bygget og havde en fantastisk udsigt ind til Berchtesgarten, bjergene og op til Hitles sommerbolig Kehlsteinhaus som vi tidligere har besøgt. Campingpladsen havde også lige fået bygget en helt nyt sanitetsbygning som var utrolig flot. Pladsen var også blevet en 5 stjernet. Vi fik stillet vognen op og fik en kold øl, samt et koldt brusebad. Det var utrolig varmt. Nogle km fra campingpladsen havde vi set at der var en slags byfest med en masse boder, så det ville vi lige kigge lidt på, men inden kørte vi lige op til golfklubben som ligger for foden af Kehlsteinhaus. Golfklubben viste det sig, havde kun 9 huller og fungerede om vinteren som ski sted. Vi fik kigget på stedet og blev enige om vi ikke kunne finde en anden til dagen efter.

Der var byfest i byen Ved byfesten er der altid en god øl

Vi kørte tilbage til byfesten og gik en tur rund mellem boderne, men de fleste var så småt ved at pakke sammen. Vi hørte ta-ty-ta-ta musik fra et stort telt og gik derind. Her var der rigtig Oktoberfest stemning, så den var vi straks med på. Vi købte lidt mad og så en rigtig mandfolke øl  til Hr. Andersen, mens Erika kunne klare sig med en lidt mindre. Her sad vi en tid og hyggede os. Resten af aftenen blev brugt ved campingvognen og med at nyde udsigten til bjergene som vi aldrig bliver trætte af.

Tirsdag den 12. Juli  75km

Jeg kom i tanke om at jeg havde taget en bog med over alle golfbaner i Østrig, så den sad vi og kiggede i over morgenkaffen. Det viste sig dog hurtig, at alle golfbaner så lå i en radius på 40km omkring Salzburg, kun havde 9 huller. Golf ville vi spille og beskrivelsen af en bane som lå ved søen Fuschl ca. 35 km fra campingpladsen, lød rigtig godt, så den ville vi spille. Vores GPS blev sat til golfbanen, men allerede da vi var kommet ud fra campingpladsen ville den have os over bjerget til Hallein, men det ville jeg ikke, idet jeg troede at den igen var forkert på den, MEN det viste sig at denne gang havde vores GPS ret. Vi kørte i stedet gennem byen Salzburg og videre til Golfklub Romantikcourse Fuschl ved byen Hof.

Udsigt ned til 1.tee på Golfklub Romantikcourse Fuschl Her er vi på 1.tee og skal helt ned i bunden på dette par 3 hul

Det var efterhånden blevet rigtig varmt og inden dagen var omme var tmp. Kommet op på 34gr. Vi fik noget af et chok da vi kiggede ud over golfbanen eller jeg skulle nærmere skrive NED over golfbanen. Hold da op sikke nogle stigninger. Her kan Birkemose godt pakke sammen. Da det var så varmt og med de stigninger, tog vi kun 9 huller som også kostede 25EUR pr. person. Banen bestod af 3 par 4 huller og resten par 3 med det længste par 3 hul på 208m. Vi fik at vide at vi skulle lade vores udstyr stå ved teestedet på hul 1 og så tage det udstyr med som vi skulle bruge til hul 2, idet vi igen kom forbi vores udstyr på vej til green på hul 2. Greenen på hul 1 var for mig på 126m, men den lå meget langt nede. Da vi var færdige der (vi fik begge par) gik vi stejlt op gennem skoven til teestedet på hul 2. Her kan vores tur fra huk 17 til hul 18 godt pakke sammen. Ellers gik det meget fint indtil vi skulle op til hul 8 og 9. Det gik bare op og op og temp. Sneg sig efterhånden op på 32gr.. Fra teestedet på hul 7 og 8 skulle vi ligeledes tage hensyn til dem som var ude at vandre, idet der gik en offentlig sti lige gennem.  Erika slog mig med 1 point, så jeg har krævet revanche.

Et par af hullerne er helt nede ved søen  

Turen fra green på hul 9 og op til bilen var ved at tage livet fra os, så en kold øl som afslutning var bare sagen. Vi satte vores elskede GPS til at finde vejen hjem og denne gang fulgte jeg hendes råd. Turen gik ned gennem byen Hallein og så igen op over bjerget. På et tidspunkt ville hun have os ind på en lille bjergvej og jeg kunne se at det var for at skyde en genvej, så vi blev enige om at følge hende. Vejen var meget smal og vi kom igennem gårdspladsen til en gård. Lige pludselig kom der et skilt hvor der stod, velkommen til Tyskland.

Lille grænseovergang fra Østrig til Tyskland

Selv på de små veje er der en grænseovergang. Meget hyggeligt. Vi kom af den korteste rute hjem til campingpladsen. Temp. havde efterhånden sneget sig op på 34 gr. så jeg gik en tur i poolen. Resten af dagen foregik i skyggen og med at nyde udsigten. I morgen drager vi så videre sydpå til vores første bestemmelsessted, selvom det er med en hvis vemod at vi forlader denne dejlige plads og den pragtfulde udsigt.

Onsdag den 13 juli.  Berchtesgarten – Keutschach 220km

Vi stod stille og rolig op og fik vores morgenkaffe og fik så pakket sammen til vores næste bestemmelsessted. I radioen havde de sagt at der var et frygtelig uvejr på vej i det sydlige Tyskland, men det fik vi ikke noget af. Vi så godt nok i fjernsynet at de havde fået en slags orkan med store hagl, men vi fik ikke så meget som en dråbe. Vi kørte fra campingpladsen kl. 10 og havde 210 km ned til vores mål for den næste uge. Vi hold ingen pause undervejs, idet vi gerne ville nå derned inden middagspausen og vi var der kl. 12.30. I radioen på vej herned havde vi hørt at området havde den varmeste dag i år og det var og blev varmt den dag. Temp nåede op på 36gr. så det var varmt, men det kender vi herfra. Det er en af grundene at vi ikke kører til f.eks. Kroatien mere, idet her er der endnu mere varmt.

Camping Müllerhof ved Keutschach See Så fik vi en regnvejrs dag

Vi fik en fin plads under et par træer så vi havde skygge, for i solen kan man ikke være. Vi var også en tur i søen for at bade, men det var noget koldere som. sidste år, men dejligt var det. Vi gad ikke lave aftensmad den dag, så vi gik ned i restauranten for at spise. Vi har lige skrevet til Golfklubben i Bled, Slovenien for at høre om der er en tid til os på fredag, så nu må vi se om vi kommer ud at spille golf.

Torsdag den 14.juli

Det var meningen at dagen skulle bruges stille og rolig, men da vi stod op var der overskyet. Jeg havde i bogen over alle golfbanen i Østrig fundet en i nærheden af Villach som ligger ca. 35 km fra vores campingplads. Det var meningen at vi ville køre dertil for at booke en plads til mandag, men da det nu var overskyet tog vi tøj på til en gang golf. Det var ikke sikkert at de havde en plads, men vi tag chancen. De havde en starttid kl. 10.50 så den tog vi. Golfklubben hedder Alpe Adria golfclub Schloss Finkenstein og skulle efter bogen være meget jævn, som den så også var. Green fee  kostede 71,- EUR pr.person. Det første indtryk vi fik da vi kørte ind var meget fint med noget af et klubhus. De havde en hel bygning for sig selv, kun til gæster med bad m.m. Vi havde taget skiftetøj med så vi kunne få et bad efter runden da det var varmt og det blev da også meget varmt, nemlig 32 gr.

Alpe Adria golfclub Schloss Finkenstein´s klubhus Der var granit figurer alle vegne på banen. Erika har paraplyen oppe pg.a varmen Her er jeg på et par 3 hul 16. Green er helt nede i bunden

Banen var en par 72 med 6085m fra gult. Jeg havde jo en revanche til gode over fru Andersen, så det var bare med at tage sig sammen. Første hul var et par 5 med hcp. 17 så den startede jeg med at strege. Banen var en rigtig fin bane, med flotte fairway og rigtig fine greens.

Jeg er ked af at sige det, men Erika gennem bankede mig idet hun lavede 31 point og jeg kun 21. Jeg kunne slet ikke få det til at hænge sammen, eller måske var det varmen J

 Der gik et tysk par foran os som kom samtidig som os, men fik en starttid 10min før os. Dem kom vi i snak med da vi terrassen for at nyde en kold øl. De fortalte at vi havde noget at glæde os til hvis vi skulle spille Bled i Slovenien. Vi har i mellemtiden fået besked derfra og de skriver at de har en tid til kl. 10.00 fredag, altså i morgen. Den har jeg prøvet at lave om til mandag i stedet. Jeg skal lige komme mig efter sidste nederlag. På vejen hjem fik vi handlet til grillen og resten af dagen slappede vi af. Der ligger 3 andre danske par på pladsen, og da vi sad og nød vores aften kaffe, kom den ene forbi og hilste på. De var også Sønderjyder og kom fra Blans, så snakken gik. Vi blev enige om at vi ville løbe sammen om en øl eller 2. De andre 2 Danske par tog videre dagen efter.

Fredag den 15.juli ca. 40km

Vi vågnede tidlig på morgenstunden da det begyndte at regne. Vi fik lukket tagvinduet og gik i seng igen. Vi stod op kl. 8.30 og det regnede stadig og dette blev ved til middag. Vi blev enige om at køre en tur ind til Villach og at se den slotsruin som ligger oppe på bjergtoppen. Man kan ikke undgå at se den når man kører på motorvejen mod enten Italien eller Slovenien, idet den ligger lige op af motorvejen.

Borgen Landskron Udsigten oppe fra borgen Vi fik noget at spise deroppe, med udsigten

Borgen hedder Landskron og der er ørne sjov m.m. deroppe. Meget andet er der ikke at komme efter, men de havde dog en restaurant med en fantastisk udsigt, så vi valgte at spise middag her. Derefter kørte vi ind i Villach hvor de har en stor camping forhandler. Her gik vi og osede lidt inden vi kørte retur til campingpladsen. Vejret var stadig overskyet og nu kun med 22 gr. Jeg havde snakket lidt med en dansker som kom fra Blans, ikke langt fra Sønderborg, så vi kunne fint snakke sammen. Ham mødte jeg igen oppe ved toiletbygningen og vi snakkede lidt. Jeg sagde at han da kunne hente sin kone til en kop øl, så det gjorde vi resten af aftenen.

Lørdag den 1.juli ca. 50 km.

Erika skulle igen ind for at handle og da vi havde fået nogle brochurer på et spisested oppe i bjergene, blev vi enige om først at køre den vej, også fordi vi ikke har været der før. Vejen ligger mellem Østrig og Slovenien og mange af vejskiltene er med begge sprog. Vi kunne heroppe fra se at der var kø ind til tunnelen som er grænsen.  Mange tager jo den vej til Kroatien. Vi fandt aldrig spisestedet, så vi fik handlet og frokost på campingpladsen. Vejret var igen godt med den varme vi kender. Jeg havde det dog dårlig og valgte at gå i seng om eftermiddagen. Jeg stod op ved spisetid for at grille, men kunne ikke spise noget. Jeg valgte at gå i seng igen og sov stort set til næste morgen. Jeg vågnede dog og frøs helt vildt. Jeg fik tæpper på og efter ½ time stod vi op for at få morgenkaffe.

Søndag den 17. juli 

Jeg var ikke helt på dupperne, men solen skinnede hele dagen, så vi blev bare ved vognen for at nyde det gode vejr. Jeg turde dog ikke hoppe en tur i søen, idet Erika mente at jeg havde fået blærebetændelse.  Vi blev godt stegte af at ligge i solen hele dagen. Vi sluttede dagen med at se damernes finale i fodbold. Vi gik i seng og jeg kunne bare ikke falde i søvn. Havde jo også fået sovet en del. Omkring klokken 24 hørte jeg en bil på pladsen og tænkte hvad de lavede på det tidspunkt, idet bommen bliver lukket kl. 23. Lige pludselig var der blå blink og udrykning, så alle på pladsen næsten faldt ud af sengen. Vi for op og kiggede ud og lige uden for vores vogn kom 2 ambulancer med blå blik og kørte nogle vogne længere ned af vores lomme. Først brækker vores genbo benet og så dette – Uha. Den halve campingplads strimlede ned for at se hvad der skete, mens vi igen gik i seng. Det viste sig næste dag da vi snakkede med vores nabo som ved alt hvad der sker på pladsen, at det var hustruen som havde et problem med sprutten og så havde taget en del piller.  Det blev sent inden jeg faldt i søvn.

Mandag den 18.juli 110 km

Vi havde igen haft lidt regn i løbet af natten, så vi stod op til en hel del gråvejr. Vi havde i dag bestilt tid til en gang golf i Slovenien. De sidste par år når vi har været herned har vi hørt at golfbanen i Bled som ligger i Slovenien, skulle være en super bane og hver gang har vi snakket om at køre derned, men det er aldrig blevet til noget. Men nu skulle det være. Jeg havde læst på deres hjemmeside at man om mandagen havde noget som hed senioren dag og tænk alle der var over 55 fik greenfee til halv pris, nemlig 35 EUR pr. person, så det var også vær at tage med. Ja det har alligevel sine fordele at blive gammel - HA

Den 7,8 km lange tunnel mellem Østrig og Slovenien Bled Golf og Country Club i Slovenien

Fra vores campingplads var der 55 km derned og vi skulle jo igennem Karawanken tunnelen ind i Slovenien. Vi havde ikke taget højde for at dette også kostede, nemlig 6,50 EUR hver vej. Som noget nyt siden vi var her sidst skulle vi også købe en Vignette ligesom i Østrig hvis vi brugte motorvejen, men vi fortalte ham ved grænsen at vi ville køre på landevej derned, så var det i orden. Vi har før camperet ved Bled når vi er kommet fra Kroatien og det er virkelig et besøg værd. Synd at så mange bare drøner igennem sydpå eller på vej hjem. Nå men vi fandt Bled Golf & Country Club et stykke oppe af en stejl vej, men banen viste sig stort set at være flad, men med nogle enkelte stigninger fra green til tee. De havde 3 sløjfer, en rød, gul og blå. De 2 første sløjfer kaldte de for Kings Course og den sidste for Lake Course. Vi skulle spille Kings Course som er en par 73 med en længde på 5856 m fra gul tee. Vi havde det sammen i slag som hjemme. Banen er en parkbane med mange træer, som stort set dog ikke er i spil hvis man slår så nogenlunde lige.

Deres klubhus Erika på vej ud af hul 5 med Karawanke bjergene i baggrunden

Hele golfbanen er omkranset af Karawanken bjergene og allerede på første tee begyndte det at regne, men holdt dog op stort set som vi kom i gang. Vi kom til hul 8 hvor det begyndte at lyne og så gav det bare vand. Vi krøb i læ under nogle store træer så godt vi kunne og så at andre gjorden det samme. Under normale omstændigheder var vi gået i klubhuset, men nu havde vi jo betalt. Efter 10 min stilnede det igen af og vi spillede videre, men det tordnede stadig rundt om os, men vi var jo også omgivet af bjerge, så mon ikke det blev der. På hul 10 syntes vi dog det kom lidt for tæt på, så vi gik i læ og snakkede om at afbryde, men besluttede dog at vente om ikke det ville klare op og det gjorde det så også. Vi fik spillet færdig med Hr. Andersen som vinder, så nu fører fruen kun med 2-1.

Da vi nu ikke havde fået købt en Vignette, tog vi hovedvejen op til grænsen, men de sidste 500m skal man ud på motorvejen for at komme igennem Karawanken tunnelen. Vi betalte igen 6.50 EUR og blev så vinket ind til siden. Han ville se pas og kørekort. Dette var i orden, men så ville han også se bilens papirer, men det slog mig at dem havde jeg ikke fået med.. Nå men jeg havde dog det røde og grønne forsikrings kort så det gav jeg ham og håbede på at han hoppede på den og det gjorde han. Så gjorde han mig opmærksom på at jeg ikke havde fået købt en Vignette og spurte hvor vi kom fra. Jeg forklarede at vi havde været i Bled for at spille golf og kørt af hovedvejen begge veje. Dette var så i orden og fik lov at køre videre. På campingpladsen havde de ikke fået megen regn, så resten af aftenen slappede vi af.

Tirsdag den 19.juli

Dette er vores sidste dag her, idet vi kører videre i morgen. Vejret i dag skal blive rigtig fint med op til 30 gr., men dette skulle efter vejrudsigten stoppe i morgen. Jeg Havde stadig ondt i ryggen, men Erika mente nu nok at det var mine nyrer og det måtte jeg nok efterhånden give hende ret i. Jeg ringede til en læge og hun sagde at jeg skulle komme med det samme. Hun boede i en lille by nogle km herfra og da vi kom sagde hun at jeg roglig kunne snakke dansk, idet hun var svensker og forstod hvad jeg sagde. Jeg skulle lave en tisseprøve som så viste sig at den ikke var god. Jeg fik også hos dem antibiotika til 5 dage som jeg betalte 5,- EUR for. Alt dette tog fra jeg ringede til vi var hjemme igen ikke mere end ½ time. Super system med at lægen også har medicin som man køber hos dem. Alt på et sted. Så nu står den på masser af vand – UHA

Onsdag den 20.juli 240 km

Vi stod op til nogenlunde vejr, men selv hernede skulle det blive dårlig. Vi fik pakket sammen og afregnet (202,- EUR) for 7 dage. Det begyndte at regne stort set da vi startede vores videre rejse. Dagens mål var Tirol Camp Energiebrunnen som ligger oppe i byen Fieberbrunnen i den nordlige del af Østrig. Tætteste by er St.Johan in Tyrol.

Indgangen til Tirol Camp Energiebrunnen Og det er regnvejr her oppe i det nordlige Østrig

Det var meningen at vi ville tilbringe en lille uge her og så spille golf. Det regnede hele vejen derop og ved ankomst fandt vi en plads. Pladsen havde både swimmingpool inde, samt et stort wellness område. Vi satte vognen op i regnvejr og det regnede hele natten til hen på morgenstunden. De næste dage ville heller ikke blive meget bedre, så med den vejrudsigt bliver der ikke nogen golf. Vi besluttede derfor at køre videre dagen efter. De havde en fin Gäststube, så vi valgte at gå derned for at spise aftensmad. Jeg gik en tur rund på pladsen, men idet skyerne lå så lavt kunne man desværre ikke nyde den fine udsigt.  Hele campingpladsen var stort set indrettet til fastligger som kommer om vinteren, idet der lige ved siden af var et stort skisportssted med flere lifte. Næsten alle fast liggerne, ja for den sags skyld også gæsterne var fra Holland. Vi gik tidlig i seng denne aften.

Torsdag den 21.juli 300 km

Vejret var stadig diset da vi tog af sted, men så snart vi kom over Alperne kom solen. Vi kørte St.Johan og videre ud til motorvejen ved Kufstein.

Vi kører videre fra St.Johan mod Tyskland. Skyerne ligger lavt

Vi ville ikke så langt, idet vi jo ikke havde så travlt med at komme hjem af. Vi ville se om ikke vi igen kunne få spillet golf. Vi havde fundet en campingplads oppe før Nürnberg, hvor der ikke var så langt til en golfbane. Vi kørte fra motorvejen og skulle gennem byen Holpoltstein.

Slotsruinen i Holpoltstein Rådhuset i byen Ølpause

Byen havde de reklameret med ude på motorvejen og det skulle være en gammel by. Vi fandt et sted hvor vi kunne smide bil og campingvogn og gik en tur ind i den gamle bydel. Der var mange flotte huse med ikke det store liv her. Vi fandt dog en cafe, hvorfra vi kunne betragte bylivet. Vi kørte de sidste 14 km til campingpladsen og fik en plads.

Camping Waldsee

Campingpladsen hedder Camping Waldsee og som navnet siger lå lige ned til en sø. Vi var her allerede kl. 14.30, men så kunne jeg også få set lidt cykelløb. Mange af fast liggerne lå lige ned til søen og havde lavet en terrasse til deres parcel ud i søen. Dette havde vi aldrig set før.

Fredag den 22.jul 350km

Vi fik pakket sammen og begav os til den nærliggende golfbane, som kun lå 8 km fra campingpladsen. Det var fint plads til at parkerer bil og campingvogn ved golfbanen som hedder Golf Club Abenberg og ligger lige SV for Nürnberg. De havde 3 sløjfer og vi blev budt velkommen med åbne arme. Det er lige meget hvilken bane vi har besøgt i Tyskland så har de danske golfklubber noget at lære. De er utrolig hjælpsomme og flinke. De har stort set alle de fineste badeforhold med gratis håndklæder. Det er bare i orden. Vi betalte for green fee som var 108,- EUR for os begge. De fortalte at vi bare kunne spille når vi var klar og vi måtte gerne spille alle 3 sløjfer, ja vi måtte gerne spille hele dagen.

  Deres klubhus Stop for gult blink, der slås ud fra gul tee

Vi begav os til tee 1 som var noget særlig idet vi skulle trykke på en knap når jeg slog fra gul tee, idet jeg skulle slå over en sti som gik over til driving range m.m. Der blinkede så en gul lampe på hver side af stien så folk kunne stoppe op for min flyvende bold. Det kan godt være at Bled i Slovenien er fin, men den kan slet ikke hamle op med denne. De havde super fine fairway og greens. Banen var en par 72 på 6025 fra gul. Der var en del vand i spil på banen, så det kom til at koste mig nogle bolde. Min runde var ikke noget at skrive hjem om og Erika kom skidt i gang , men lavede dog 25 point, så nu fører hun med 3-1.

Vi gik ind i deres flotte restaurant for at få noget at spise og kørte så derfra omkring kl. 15. Vi røg lige ud i myldertrafikken ved Nürnberg så der hold vi et godt stykke tid i kø. Vi hører hele tiden om at det regner her og der, men vi har stadig fint vejr. Omkring kl. 19.00 fandt vi på vores GPS en campingplads lidt nord for Fulda som kun lå 3 km fra motorvejen. Den blev vi enige om at køre ind til. Vi kørte gennem et stykke skov og vores GPS samt et skilt ved landevejen sagde vi skulle dreje til højre. Vi kom ned af en gade som for mig var indgangen til en golfbane og det var det også. Golfklubben hedder Hofgut Praforst og var utrolig flot. Nå men det viste sig at vi skulle køre ned gennem deres p.plads og her kom campingpladsen. Vi var nær ikke kommet ind idet vi kom så sent. Rundt om hele campingpladsen er golfbanen. Vi kan her fra hvor vi sidder se op på den ene tee sted. Vi gik op i klubben for at se om vi kunne spille denne dagen efter, men da havde de en turnering, så vi kører nok videre nordpå.

Campingplads ved Fulda Flot restaurant ved søen

Lørdag den 23.juli 320 km

Vi viste ikke helt hvad vi skulle. Vi fik SMS hjemmefra hvor de stort set alle skrev at vi skulle blive væk, idet det var et frygteligt vejr derhjemme med blæst og regn. Vi havde ind til nu været forskånet for regn, men temp om dagen lå kun på omk. 17 gr. Vi pakkede sammen og snakkede om at køre op til omkring Hieldesheim for at se på byen, men undervejs kom jeg i tanke om at Goslar ikke var så langt væk fra A7 og da vi ikke havde været der før (troede vi, idet vi havde været der før) kørte vi til Goslar. Vi kørte lidt rundt for at finde en p.plads hvor vi kunne holde med både bil og campingvogn. Vi fandt et sted hvor både busser, autocamper m.m. kunne holde gratis og gik ind i byen. Omkring rådhuset satte vi os og fik lidt at spise og drikke. Goslar er en utrolig hyggelig by med alle de flotte gamle huse som har overlevet krigen. De har et bryggeri her i Goslar og jeg skulle selvfølgelig have en af deres mørke øl og samtidig kunne man købe en trækasse med en af deres øl, samt et glas. Det købte vi også med hjem til Curt som havde passet vores postkasse den sidste uge. Vi skal også have købt noget til vores nabo som også har passet huset.

Byporten ind til byen Goslar En tur rund i denne hyggelige by

Vi ville finde en campingplads og så overnatte her til i morgen. Valget faldt på Campingplads Am Kreuzeck lidt oppe i bjergene. Campingpladsen skulle efter både den ECC bog vi har været en 3 stjernet og vi fik også nogle brochurer inde i turist info hvor der stod at den var en 4 stjernet. Jeg ved ikke hvor de finder disse stjerner, for det har måske en gang været en fin plads, men asfaltvejene er alle med store huller. Pladsen ligger i terrasser og det er svært at komme rund. Pladserne er utrolige små, så man er næsten nød til at have en mover eller hjælp for at komme på plads. Toilet bygningen ligene et gammel barrak, så da vi tog dem i nærmere øjesyn fik vi både et chok og en glædelig overraskelse. Badeforholdene var bare i orden, men toiletterne var noget gammelt skrammel. Vand skulle hentes oppe ved toilet bygningen og mange havde meget langt derop. Nå men vejret holdt stadig tørvejr, så vi gik en tur rundt om den sø hvor pladsen ligger. Vi har intet mere i køleskabet og købmanden eller hvad de nu kalder det, har lukket allerede kl. 13.00. De har til gengæld et spisested med et Dansk spisekort som de skriver. Vi vil prøve at gå derop for at spise til aften. Gad vide om jeg skal tjekke deres køkken først??

Campingplads Am Kreuzeck

Ellers slappede vi bare af resten af aftenen. I morgen regner vi med at køre op til den danske grænse for at overnatte her og så køre til Sønderborg for at besøge min og Erikas mor for så er vi fri for det i næste uge.

Søndag den 24.juli 490 km til Kolding

Det var begyndt at regne, så vi stod op og begav os mod motorvejen A7, men-men-men. Da vi kom hen hvor vi skulle køre på A7 mod Hannover, var motorvejen lukket, så vi måtte finde en anden tilkørsel. Vi kørte af små landeveje på kryds og tværs og kom så til sidst til en ny tilkørsel noget længere nordpå, MEN også den var lukket både mod syd og nord. Vi hørte så i radioen at hele motorvejen på en strækning var lukket p.g.a. vejarbejde. Vi kørte så igen på kryds og tværs og fandt til sidst en tilkørsel, hvor motorvejen var åben. Vi nåede grænsen, fik handlet og kom til Kolding omkring kl. 16.00.

Lidt fakta:

Kørt 3485 km - Brugt i benzin kr. 4659,-kr

Bjarne Andersen Juli 2011

 Se alle billederne fra turen her