Golf
 
Startside
Slægtsforskning
Camping + Ferie
Haven
Børnebørn
Golf
Seest
Diverse Links

 

Denne side handler om vores store fritids interesse golf, som vi til daglig dyrker i Birkemose Golfklub her i Kolding. Vi spiller det meste af året hvis vejret tillader og i sommer halvåret 4-6 gange om ugen.

Herunder beskriver og viser jeg billeder af de turer og rejser vi har været på siden vi startede med at spille golf.

 

Familietur 2011 som gik til Hamborg. Denne gang gik turen til Hotel Treudelberg som ligger i den nordlige ende af Hamborg og som også har 3 sløjfer. Hotellet har 225 værelser med flere restauranter, wellnes m.m.

 

 

Fredagsklubben på weekendtur til Ry. Weekenden den 14-15 maj var vi igen på tur. Denne gang til Søhøjlandet og Himmelbjergets golfbanen. Overnatningen foregik på Ry Park Hotel

 

 

Fredagsklubben i Spanien april 2011. Fredagsklubbens årlige tur til syden gik denne gang til El Rompido nær Huelva tæt på den Portugiske grænse. Denne gang var vi 6 par af sted

 

 

 

Familie tur 2010. Denne gang var vi i Timmerdorfer Stand, nær Lübeck i Tyskland.

I år var det os som skulle arrangerer turen, idet Erika vandt sidste år. Turen gik til Golfresidenz Timmendorfer Strand som vi bookede gennem Ide Rejser og vi fik en kanon service.

 

 

Med golfhæftet og campingvogn til Sverige uge 35 - 2010. Vi snuppede lige en ekstra uges ferie for at spille golf hele ugen i Sverige og sikket et vejr vi fik.

 

 

 

Andalusien i Sydspanien, Marts 2010. Så var fredagsklubben igen på vores årlige tur og igen i år gik turen til Sydspanien og samme hotel som i 2009.

 

 

 

 

Matchtur til Costa del Sol med Bravo Tours: Uge 41- 2009 tog vi sammen med 2 andre par på vores første matchtur. Det blev en alle tiders tur som vi meget gerne vil gentage en gang.

 

Sommerferien 2009 til Domaine et Golf De Vaugouard og Paris. Denne ferie var en kombination af golf og storbys ferie. Først 1½ uge med golf og så opleve Paris.

 

 

 

 

Fredagsklubben på weekendtur til Gut Appeldör Maj 2009. Så var fredagsklubben igen på udflugt og denne gang var vi 8 par af sted til Gut Apeldör i det Nordtyske hvor vi har været før.

 

 

Iberostar Royal Andalus

Andalusien i Sydspanien, Marts 2009. Så er fredag klubben igen på tur, men i forhold til de sidste 3 år gik turen i år til Andalusien i Sydspanien.

 

 

Efterårs tur til Schloss Teschow 2008. Den første uge i November tog vi en tur til
Teschow som ligger ca. 50km syd for Rostok i det gamle Østtyskland.

 

 

Familie tur til Castanea - september 2008 og 2009 I år gik turen med familie og venner til Castanea Golf Resort ved Lüneburg. Vinderen fra sidste år havde arrangeret turen. Vi havde det mest pragtfulde vejr. Jeg har ligeledes lagt turen fra 2009 ind her, idet det var det sammen sted og med de samme.

 

 

Weekendtur til Hotel des Norden den 6-7.september 2008. Så skulle vi 4 par fra fredagsklubben igen på tur, men denne gang kom vi kun 3 par af sted, idet Niels fik en dårlig skulder og derfor måtte blive hjemme sammen med Helen - trist.

 

 

Fredags klubben på weekend tur til Djursland - Maj 2008.  8 af de 9 par som vi er i fredagsklubben havde tilmeldt sig den tur til Kattegatcenteret på Djurs som jeg havde planlagt. Vi var af sted fra fredag til søndag og det blev en rigtig kanon tur, med ligeså godt vejr.

 

 

 

Castanea golf Resort - april 2008  Den sidste uge i april havde vi lige det sidste ferie vi skulle have brændt af, så vi blev enige om at tage på en lille golf tur til Adendorf som ligger ved Lüneburg ca. 30 km efter Hamborg. Det var meningen at vi selv skulle af sted, men da min bror og svigerinde hørte det ville de også gerne med og det blev til et par rigtig gode dage med rigtig god golf, wellness, godt at spise og afslapning.

 

 

 

Algarve marts 2008  Så var vores fredagsklub igen på tur til Algarve for at spille de samme baner som i 2007,

men denne gang på et noget flottere hotel som sidste år. Der blev spillet golf alle 6 dage, med en finalerunde den sidste dag. Vi var i år 16 personer af sted og turen var som altid kanon

 

 

 

 

Familie tur til Gut Apeldor og Deinster Mühle September 2007 Familie turen i år gik igen til Gut Apeldor hvor vi spillede søndag,

men skulle så køre til Gut Deinster Mühle syd for Hamborg, hvor vi skulle overnatte og spille om mandagen.

 

 

 

 

Fredagsklubben på weekend tur til Brundtland September 2007  Søndag den 2 og mandag den 3 september var vi 7 par fra fredagsklubben

 som var af sted på vores årlige tur. Denne gang havde Bente og Leon arrangeret turen som gik til Brundtland banen i Toftlund med overnatning på stedet.

 

 

 

 

Weekend tur til Hotel an der Grenze Juni 2007. Vi var lige kommet hjem fra turen fra Schloss Lüdersburg om fredagen,

inden vi igen tog af sted lørdag morgen på weekend tur til Tyskland, sammen med 3 andre par, hvor vi skulle spille Benniksgaard både lørdag og søndag med overnatning på Hotel an der grenze.

 

 

 

Golfanlage Schloss Lüdersburg Maj 2007. Vi var 3 par som som tog til golfanlægget Schloss Lüdersburg i uge 22 fra tirsdag til og med fredag for at spille golf.

Anlægget ligger på den anden side af Hamborg over mod Lüneburg og har 2 stk. 18 huls baner. Den ene er Lake Course og har som navnet siger meget vand på banen og den anden er  Old Course som ligger i den gamle park som hører til slottet og er en utrolig flot bane med masser af træer og rododendron hele vejen rund. Vi boede i en anneks bygning ved siden af slottet og havde nogle utrolig flotte lejligheder. Med i prisen var der morgenmad og en gang middag som blev indtaget i klubben. Vi spillede Old Course 1 gang og Lake 2 gange. Det er ikke sidste gang vi skal der ned så lækkert var det.

 

 

Algarve - Marts 2007. Så var fredagsklubben igen på tur. Denne gang gik turenAlgarve holdet 2007 til Algarve kysten i Portugal i uge 11.

Vi var 17 personer af sted som havde planlagt vores egen tur. Rejsebeskrivelse og billeder fra turen - klik på linket.   

 

 

 

 

Golftur til Nice - Oktober 2006 Min bror og svigerinde havde inviteret Erika og mig med ned til deres lejlighed i Nice i uge 42 for at hygge og spille golf.

Vi skulle køre i deres nye WV bus med plads til 10 personer, så der var plads nok til os 4 og vores golfudstyr. Det blev alle tiders tur med dejlig vejr og nogle af de flotteste golfbaner vi til dato har spillet. Rejsebeskrivelse og billeder fra turen - klik på linket.

 

 

 

Familie tur til GutApeldor 2006 Igen i år var min søster og svoger, bror og svigerinde, samt et par fælles venner nede i Tyskland for at spille familie golf. Vi havde i år min kusine og mand med, selvom de ikke spiller golf ville de gerne med alligevel. Mogens som vandt pokalen sidste år gentog bedriften igen i år med 37 point, 1 point bedre end mig. Vejret var bare helt kanon her midt i september, så det var en ren fornøjelse at spille. Vi havde lige som sidst en kanon weekend. Se billeder af turen ved klik på linket.

 

 

Fredagsklubben i Tyskland 2006. September mdr. 2006 var vi 6 par som for første gang var på tur sammen. Turen gik til Gut Apeldör i Nordtyskland. Se beskrivelse og billeder af turen ved at klikke på linket.

 

 

 

 

Golftur til Harzen Maj 2006. Den første uge i maj var vi på en gourmet og golf tur, til Harzen. Her er vi på hul 5Klik på linket for at se beskrivelsen af turen og se billeder af vores dejlige tur.

 

 

 

 

Golftur til Himmerland Golf og Country Club 2006. Den 10-11 og 12 april var min bror og svigerinde samt et par fælles venner på Himmerland Golf hvor vi spillede alle 3 dage. 2 af dagene blev spillet på deres Old Cource og den sidste på New Cource. Der var så kun min bror og svigerinde samt mig som spillede New Cource, idet de andre 3 hellere ville spille den gamle. Vi havde 3 dejlige dage med rigtig god golf og nogle høje scorer. Vejret var med os om mandagen, idet solen skinnede hele dagen og vi kunne sidde på terrassen da vi kom ind. Vi var så heldige at have værelser lige ud til hul 18.

 

 

 

Golftur til Portugal 2006. Uge 11 var vi 16 personer fra vores hjemklub Birkemose, samt 3 fra Kolding Golfklub og vores 2 golftræner - Claus og Ole i Algarve for at spille golf på 4 forskellige baner. Turen var noget som Ole og Claus havde arrangeret. Vi skulle spille 5 dage, hvoraf den ene bane blev spillet 2 gange. Der var 2 timers træning hver dag med vores 2 træner. Banerne som blev spillet var Quinta de Cima, Quinta de Ria, Benamor og Castro Marim. Alle baner lå inden for ½ times kørsel. Hver dag blev vi blandet op på forskellige hold. De første dage  havde vi utrolig godt vejr hvor mange af os blev godt solbrændte, men sidst på ugen blev det køligere og endte med en regnvejrs dag den sidste dag. Turen var noget af det bedste vi har deltaget i, den var bare kanon. Når vi havde fået spillet golf og kommet hjem på hotellet mødtes vi næsten alle til after golf hvor vi i samlet flok gik op i byen for at spise, så dette gav et kanon sammenhold. Klik på linket for at se nogle billeder fra vores golf tur.

 

 

Weekendtur til Nordtyskland 2005. Weekenden den 11-12 september 2005 var vi 4 par af sted, (søster og svoger, bror og svigerinde,

samt et par fælles venner) for at spille på Golf Club Gut Apeldör, som ligger i nærheden af  Friedrichstadt i nordtyskland. Vi boede på golfbanen i et helt nyt byggede hotel, med nogle kanon værelser. Banen og forholdene var bare kanon flotte og gode. Det blev til en rigtig dejlig weekend med golf 2 dage. Erika og mig havde købt en pokal til den bedste score om søndagen og det er så meningen at vinderen arrangerer en ny tur til næste år. Se billeder fra turen lidt længere ned på siden.

 

Weekendtur til Arrild 2005. Weekenden den 17-19. juni 2005 var vi 3 par igen på banen, idet vi denne weekend havde lejet et sommerhus i Arrild ved Toftlund for at hygge og selvfølgelig spille golf som blev spillet både lørdag og søndag på Brundlandbanen i Toftlund.

 

 

 

Golftur til Spanien 2005. Uge 11 - 2005 var Erika og mig på golfskole i Spanien. Tur beskrivelse og billeder, klik på linket.

 

 

 

Weekendtur til Ho - 2004. Weekenden den 16-17 Oktober 2004 var vi 3 par som var blevet enige om at holde en golfweekend på Blåvandshuk Golfklub ved HO med overnatning og spisning.

Vi spillede 18 huller både lørdag og søndag og det var sjovt at prøve en anden bane end ens egen og så en hvor der ingen bakker er på, men meget vand. På alle for 9 huller var der enten søer eller vandløb der gik på tværs af banen "det kan Susanne snakke med om, idet hun ville hente sin bold i sådan en bæk, men endte med at ligge nede i den"

 

 

 

 

• Startside • Slægtsforskning • Camping + Ferie • Haven • Børnebørn • Golf • Seest • Diverse Links •

Dette Websted blev sidst opdateret 15. september 2011